De forsvundne børn – skal Danmark have Amber Alerts?

Jeg synes, at jeg på det seneste har læst om en del forsvundne børn, både herhjemme og i Europa. Og da jeg har boet i USA i en årrække, falder det mig naturligt at tænke, at vi bør få et Amber Alert system herhjemme. Men er det nu også en særlig god idé?

Den 13. januar 1996 blev 9-årige Amber Hagerman kidnappet i Arlington, Texas. Alle de sædvanlige tiltag blev iværksat af politiet og FBI, men lige lidt hjalp det.

Af Jerrie Crawford

Amber blev fundet død fire dage senere i et drænafløb, seksuelt krænket og stukket ihjel. Hun var blevet endnu et af USA’s ufattelig mange forsvundne børn. Hendes morder er i øvrigt aldrig blevet fundet.

Ambers forældre gik efter denne voldsomme oplevelse aktivt ind i kampen for hårdere straffe til seksuelle krænkere af børn. Sammen med deres lokale kongresmedlem fik de lave den såkaldte Amber Hagerman Child Protection lov, som blev gjort til national lov da den blev underskrevet af Bill Clinton allerede i oktober samme år. Loven betyder blandt andet, at der er kommet et national pædofil register i USA, og at dømte pædofile skal en tur forbi den lokale politistation for at fortælle, at de flytter til, eller skal arbejde i, byen. Dermed kan politiet altid holde øje med dem.

Herefter vendte Hagerman familien blikket mod forsvundne børn, og hvordan man kunne finde dem hurtigst muligt. Så i juli 1996 deltog de i et symposium for lokale medievirksomheder i Arlington. Her fremførte de, hvordan politiet og medierne kunne arbejde sammen for at finde børnene hurtigt. Allerede samme dag kontaktede en lokal radiostation den lokale politistation, og umiddelbart derefter kunne den første Amber Alert sendes ud. 

Flere og flere stater blev interesseret i Amber Alert, og i 2005 havde alle 50 stater implementeret systemet i en eller anden form. 

Hvad er en Amber Alert?

Amber Alert går i al sin enkelthed ud på, at når et barn forsvinder, så bliver barnets data og evt. billede sendt ud til så mange instanser som muligt. Hvis man samtidigt kender gerningsmandens signalement og/eller det køretøj, der er brugt i kidnapningen, bliver dette også en del af Amber Alerten. Det er altid politiet der beslutter, om der skal udsendes en Amber Alert på forsvundne børn, og der er fire retningslinjer, der skal være opfyldt, før den sendes ud:

    Der skal være bekræftet belæg for, at det reelt er en kidnapning.

    Barnet skal være i fare for at lide overlast eller døden.

    Der skal være nok information om barnet, kidnapperen eller kidnapperens køretøj.

    Barnet skal være under 18 år. 

Og det er vigtigt at overholde disse retningslinjer. Der har været udsendt rigtig mange”falske” Amber Alerts, f.eks. hvis en far ikke har afleveret et barn til eks-konen til tiden, hvorefter konen kontakter politiet, som så udsender en Amber Alert på et forkert baggrund. Barnet er typisk fundet igen næsten inden Amber Alerten er gået i luften – og der har aldrig været fare for barnets velfærd. Og jo flere falske Amber Alerts der skal trækkes tilbage, jo mere ligeglade kan folk blive, og dermed ignorerer de reelle Alerts, der kan redde et barns liv.

Hvordan gør man?

For at udsende Amber Alerts på forsvundne børn til så mange relevante mennesker som muligt, bruger man i USA bl.a. radiostationer, tv-stationer, e-mails, elektroniske vejskilte og reklameskilte til at vise de relevante data. Visse store supermarkedskæder, som har elektroniske reklameskilte udenfor deres forretninger, viser også Amber data. Informationen kan samtidig sendes ud via SMS, og både Google, Bing og Facebook viderebringer Amber Alerts til en stadig større gruppe af mennesker. Lad os se lidt nærmere på de forskellige muligheder.

Radiostationer: Bryder ind i musikken for at få den største effekt, hvorefter Amber Alerten læses. Dette sker med jævne mellemrum i løbet af første dag, og blive gentaget mindst én gang om dagen den efterfølgende uge, eller til barnet er fundet.

Tv-stationer: Nævner Amber Alerten gentagne gange mens en ticker kører nederst på skærmen ligesom breaking news. Tickeren forbliver på skærmen til barnet er fundet, eller i mindst en uge i nogen stater.

Elektroniske vejskilte: Dele af de relevante data sættes på tavlerne, specielt hvis gerningsmandens køretøj kendes. Men de føderale myndigheder har bedt de forskellige stater, om at bruge metoden med måde. Dette skyldes, at nogle bilister sætter farten drastisk ned, og dermed skaber risiko for ulykker eller at trafikken går helt i stå. Mange stater har derfor også egne regler for, hvornår en Amber Alert kommer på vejskiltene. Ofte er det f.eks. ikke i løbet af myldretiden.

E-mails og sms: Rigtig mange mennesker er tilmeldt WEA, det nationale trådløse nødsituation netværk som blev oprettet i 2006, som en direkte konsekvens af 11. september 2001.  Her kan man modtage sms eller e-mails f.eks. i forbindelse med mulige terrortrusler, vejrkatastrofer, oversvømmelser og altså Amber Alerts. Selvom det er et nationalt netværk, så udsendes der som oftest kun meddelelser, der er relevant for det område, du befinder dig i.

Sociale medier: Amber Alerts kan findes på Google Alerts, Google Search og Google Maps, hvis man ønsker at modtage disse Alerts. Det samme gælder for Facebook, Twitter, Bing og Yahoo. Hvis man er tilmeldt servicen, modtager man kun Alerts på forsvundne børn, der er relevant for ens eget område.

Amber Alerts i andre lande

Nogen lande i Europa har også deres egen form for Amber Alerts. Det drejer sig indtil videre om Frankrig, Irland, Holland og Storbritannien. Selv Malaysia er med på noderne, og har deres egen version kaldet Nurin Alerts, efter den forsvundne 8-årige pige Nurin Jazlin. Men ikke Danmark – eller de øvrige Skandinaviske lande. Så hvorfor har vi så ikke det?

Virker Amber Alert?

I USA forsvinder ca. 800.000 børn om året. Langt de fleste børn bliver taget af et familiemedlem f.eks. i forbindelse med skilsmisse eller en familiekrise. Det sker heldigvis ikke så tit, at et barn bliver kidnappet af en person med onde hensigter. Hvorom alting er, så bliver 97% af de savnede børn fundet. Men bliver forsvundne børn så fundet takket være Amber Alerts?

Nogle amerikanske eksperter siger nej. Den amerikanske kriminolog Timothy Griffin kiggede på hundredvis af kidnapningsager mellem 2003-2006 og fandt ud af, at Amber Alerts havde spillet en minimal rolle i at finde de forsvundne børn. Der var stort set ingen beviser for, at systemet reddede liv. Samtidig frygter andre eksperter, at falske Amber Alerts, eller Alerts der bliver udsendt på underlige tidspunkter af døgnet, kan få mange mennesker til at afmelde systemet. De frygter samtidig, at mange mennesker bliver ufølsomme overfor udsendte Alerts, som netop er falske eller som bliver gentaget alt for mange gange.

Danmark og Amber Alert

I Danmark har vi umiddelbart ikke samme type børnebortførelser som i USA. Kriminalassistent Alf Topp fra Rigspolitiets Kriminaltekniske Center har til TV2 oplyst, at ca. 1600 danskere bliver efterlyst i Danmark hvert år, og at hovedparten af dem er unge, der på en eller anden måde har forladt deres opholdssted, og senere bliver fundet igen. Udover dem er der så omkring 700 andre der forsvinder, hvoraf en meget lille del til sidst bliver skrevet på listen over savnede personer i Danmark. Og det drejer sig altså yderst sjældent om forsvundne børn.

Skal jeg være bange?

Så hvorfor er det så jeg går rundt og er bange for, at mit barn bliver kidnappet, myrdet og gravet ned et sted, uden at jeg nogensinde får lov til at se hende igen? Hvorfor er jeg bange for, at der ikke er nogen der vil hjælpe mig hurtigt nok, med at finde barnet igen?

Måske fordi jeg ser for mange amerikanske krimiserier, som ofte omhandler et eller flere forsvundne børn. Hvilket jo i princippet er fint nok, når der nu reelt forsvinder omkring 34.000 børn i USA i virkeligheden. Men det er jo ikke den danske virkelighed. Det er yderst sjældent, at børn forsvinder herhjemme. Heldigvis.

Måske er det fordi jeg i tide og utide på Facebook ser folk der efterlyser personer. Godt nok er det normalt ikke forsvundne børn det handler om. Nogen gange er de forsvundet i Norge eller Himalaya, men de står alligevel på min Facebook side. Jeg tænker, at sandsynligheden for, at jeg kan finde dem er minimal. Så er der efterlysninger af folk, som ikke er vendt hjem på et specifikt tidspunkt. De er ofte fundet igen, inden posten blev slået op. Så dem kan jeg glemme igen. Og så er der en enkelt gang imellem er der en reel forsvinden, der også ender i de nationale medier. Ofte ikke fra mit eget område, men jeg kan alligevel følge med i familiens sorg og kvaler over, at deres kære er væk. Og nogle gange bliver de fundet i god behold, andre gange døde, og sommetider bliver de slet ikke fundet. Men jeg er med fra sidelinjen hele vejen. Men det er stort set aldrig børn under 18, der efterlyses. 

Så skal vi have Amber Alerts i Danmarks? Jeg tror faktisk ikke, behovet er til stede. Vi har ikke et hobetal af forsvundne børn herhjemme. Så måske bør vi overveje, hvornår, eller om, vi skal hoppe på en efterlysnings bølge, uden lige at tjekke det reelle behov for en efterlysning. Måske skal vi lade være med at skræmme hinanden så voldsomt, at vi ender med at tro, at vi har et problem på niveau med USA. For det har vi jo ikke.

Men måske kan vi alligevel følge Floridas eksempel. De har nemlig lavet en forlængelse af Amber Alerts, som bare kaldes Silver Alerts. Og det handler om at finde forsvundne ældre. Du ved, f.eks. de demente, der ikke aner hvor de er henne og som risikerer at dø, fordi de ikke kan finde hjem. Og dem synes jeg altså, vi har en del efterlysninger af i Danmark.

Har vi ikke?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *