Et lille Facebook eksperiment

Hvor intetsigende skal en statusopdatering være, før den ikke får ”likes” eller en kommentar med på vejen? Det besluttede jeg mig for at finde ud af.

Hvordan kan det være, at folk synes, at deres aftensmad bør fotograferes og vises frem? Eller tror, at jeg er vild efter at vide, at de nu er i Fields, og derefter skal i Tivoli og spise kage.

Af Jerrie Crawford

Facebook statusopdateringer i et lille eksperiment.Jeg har en Facebook side. Og jeg er ikke alene – ifølge Facebooks egen opgørelse d. 23/1/13, havde 3.031.980 danskere været aktive på Facebook inden for 30 dage. Og lur mig, om der er ikke er kommet flere på siden i mellemtiden. Så når jeg ser, hvad der dukker op på min egen Facebook side af ligegyldigheder og tå-krummende billeder i diverse statusopdateringer, så kan jeg næsten ikke kapere, hvad der må flyde rundt på Facebook, uden for min lukkede kreds af 210 ”venner”.

Læs mere Et lille Facebook eksperiment

De forsvundne børn – skal Danmark have Amber Alerts?

Jeg synes, at jeg på det seneste har læst om en del forsvundne børn, både herhjemme og i Europa. Og da jeg har boet i USA i en årrække, falder det mig naturligt at tænke, at vi bør få et Amber Alert system herhjemme. Men er det nu også en særlig god idé?

Den 13. januar 1996 blev 9-årige Amber Hagerman kidnappet i Arlington, Texas. Alle de sædvanlige tiltag blev iværksat af politiet og FBI, men lige lidt hjalp det.

Af Jerrie Crawford

Amber blev fundet død fire dage senere i et drænafløb, seksuelt krænket og stukket ihjel. Hun var blevet endnu et af USA’s ufattelig mange forsvundne børn. Hendes morder er i øvrigt aldrig blevet fundet.

Læs mere De forsvundne børn – skal Danmark have Amber Alerts?

Hvordan man får to katte når man har katteallergi

Katteallergi er en dårlig kombination med at være ejer at to katte.Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville få en kat. Og da slet ikke to. Jeg har aldrig kunne lide katte, og jeg lider af katteallergi, så hvad i himlens navn skulle jeg med sådan nogle krapyl?  Og alligevel – mens jeg skriver dette – ligger der to katte på min sofa. Hvordan landede de egentligt der? 

Af Jerrie Crawford 

Lad mig sige det med det samme: Jeg er en hundeperson. Jeg har altid haft hund, og jeg elsker fornemmelsen af, at være elsket ubetinget af sådan en hundebasse, når jeg kommer hjem. Gåturene, legen med bold, at give den et dejligt kødben – alle disse ting appellere til mig.

Katte, derimod, har jeg aldrig været specielt glad for. Jeg synes, de er lunefulde, de gør hvad der passer dem, og hvis de bliver trætte af dine nus og kæl, kan de give dig gevaldige rifter hvor som helst på kroppen. Bare fordi de kan. Og så har jeg i øvrigt ganske heftig katteallergi..

Så – hvordan får man to katte, når man har katteallergi? Man tager en datter, som begynder at studere i København, og derfor flytter på kollegium, langt væk hjemmefra. Samme datter bedyrer, efter et lille stykke tid, at det kunne være rigtig rart at have en lille kat, til at holde hende med selskab.

Nu kender jeg tilfældigvis mennesker, der har gårdkatte, som med jævne mellemrum får et kuld killinger. Og skæbnen ville, at én af mine veninders katte lige havde fået et kuld. Og hvis hun ikke kunne finde et godt hjem til disse fire, nye killinger, ja, så ville de blive aflivet.

Min datter lavede straks aktion ”red killingerne”, og fik gennem det interne netværk på kollegiet afsat to af de fire killinger. Hun skulle selv have én – og så var der jo kun én tilbage. Hvem skulle mon tage sig kærligt af den?

Datteren min gik nu fra aktion ”red killingerne” til ”mor skal have en killing”. Men jeg holdt stand. Lidt. For jeg havde jo allerede en hund. Den var stor og gammel, og det var slet ikke sikkert, at den ville tage godt imod en lille killing på min matrikel. Og måske led den også af katteallergi.

Men min datter blev ved med at insistere på, at det ville gå forrygende godt. Og da veninden bidrog med, at jeg bare kunne tage killingen med hjem på weekend – bare for at teste vandene – så sad jeg pludselig i bilen på vej hjem, med en lille bitte killing i en papkasse på passagersædet. Jeg havde på det tidspunkt faktisk fuldstændigt glemt, at jeg lider af katteallergi. For det var altså den mest nuttede killing, man kunne forestille sig. 

Behøver jeg at sige, at det gik fantastisk mellem hunden og killingen? De hyggede sig gevaldigt sammen, og den gamle, støvede hund livede helt op. Killingen sov mellem hundens poter, fulgte glad med hvor end den gik, og fik endda lov til at drikke af hundens vandskål. Det var ren idyl. Og killingen var nu på en meget forlænget weekend hos mig. Og min katteallergi? Ikke det store problem fordi killingen fældede ikke hår, men hårtotter, som underligt nok ikke generede mig så meget.

Hos datteren, derimod, var alt ikke idyl. Hun var begyndt at snøvle gevaldigt og nøs som om hun blev betalt for det. Jeg tænkte naturligvis katteallergi med det samme – som mor, så datter. Men hun blev ved med at insistere på, at hun bare var forkølet. Samtidig var hendes killing usandsynligt aktiv. Hev alting ned fra hylderne, kradsede i bøger, og åd noter. Og præsterede faktisk at bide datteren i kinden, mens hun lå og sov. Datteren havde svært ved at udvise begejstring overfor sin nye kat.

Hendes kat var ofte på besøg nede hos mig, enten fordi datteren skulle ud at rejse, eller fordi hun lige kom forbi for at hænge ud i weekenden. De to killinger kom glimrende ud af det sammen, og hunden syntes, det var en interessant oplevelse, at have to hårbolde at kigge på. Det var virkelig hyggeligt for alle. Men jeg lagde mærke til, at når de var på besøg, blev jeg langt mere snottet og mine øjne kløede mere. Jeg var altså allergisk overfor datterens kat.

Der gik nu et lille års tid, killingerne blev til katte, og min gamle hund fyldte 15 år. Han var blevet en gammel og træt hund, og det var på tide at sige farvel til ham. Det var vanvittigt svært – men når du elsker dit kæledyr, er det din pligt, også at tage de rigtig svære beslutninger. Så det gjorde jeg altså. Min kat syntes det var underligt at den nu var helt alene, men klarede det glimrende.

På kollegiet gik det ikke så godt. Datteren havde endelig fået en allergi test, som naturligvis viste, at hun har en voldsom katteallergi. Men hun ville ikke give op. Hun åd allergipiller og håbede på det bedste. Indtil hun fik en kæreste. Som havde astma. Og var allergisk overfor pelsdyr – især katte.

Sådan får man to katte – selvom man lider af katteallergi.

Sorg og glæde er ikke en slik-film

Pak popcorn og slik væk, når du sætter dig til rette for at se Niels Malmros’ ærlige film “Sorg og glæde”. Aldrig har jeg oplevet så stille en biograf, mens filmen gik over lærredet.  

En intens sorg i filmen, som handler om at Malmros’ kone for mange år siden dræbte deres lille datter i en fødselspsykose, slukker simpelthen for lækkersult og salttrang.

Filmen er god. Omend på den alvorlige måde, der er ikke meget fnis og fnidder i den, men et par gange dog overraskelses-grynt fra salen. “Sorg og glæde” skubber tankerne i gang. Har du ikke allerede kendskab til psykisk sygdom, får du her et spark til at opleve – og genkende – træk hos personer i din nærhed, som har det svært. 

Og tage hånd om dem.

Fortsæt bare med at se genrer som Twilight,  Starwars og thrillers. Men gør plads til også at se filmen “Sorg og glæde” af Niels Malmros. Også selvom det ligger dig fjernt.

Den er god. Og den indrømmelse kommer endda fra en tidligere inkarneret Malmros-hater. Kan simpelthen ikke døje hans tidligere film. De er for langsomme, er fyldt med udtryksløse skuespillere, manglende dialog, ingen dynamik og rendyrket dysterhed.

Der er også langsommelighed og dysterhed i “Sorg og glæde”. Men der er også dygtige skuespillere, som nu hiver instruktøren Niels Malmros ud af mit hater-univers. Og så kan jeg så godt lide den ærlige måde, han viser sin tragedie på. 

Han magter på en fortælleteknisk smart måde, at vise filmen om tragedien uden at vise selve tragedien. Det takker jeg dig for, Niels Malmros, for det gjorde, at tårerne blot kunne trille enkeltvis ned ad kinderne to-tre gange i løbet af “Sorg og glæde” – og at jeg undgik fossende vandfald ned ad kinderne i et konstant kapløb om at skaffe lommetørklæder nok.

Vel er filmen sørgelig, men der var ingen storhulkende lyde i biografsalen i Næstved. Bare indlevende stilhed.

Og det er så i det akavede, musestille øjeblik, at jeg opdager, mit ene næsebor fløjter, hver gang jeg trækker vejret … :/

Banner reklamers faldgrube

SuperBest blev i 2010 mest kendt for kødskandaler og kødskandaler. Derfor skal fødevaregiganten naturligvis også roses, når der er grund til det. Dén grund sprang mig i øjnene i en topplaceret banner reklame.

“Det´næsten for nemt”
“Bestil i dag så leverer vi i morgen”

Sådan stod der i bannerreklamen fra SuperBest. En bannerreklame, jeg faldt over lillejuleaften, hvor jeg var grundigt sneet inde og stadig manglede at skaffe lidt rødkål og juleslik til huse.

Hvor storslået er det så ikke – netop i den situation – at SuperBest tilbyder mig at levere alt, hvad jeg mangler selveste juleaftensdag, hvor butikkerne jo ellers har lukket, i et ufremkommeligt snekaos, som forhindrer mig selv i at komme ud.

Det er da værd at rose SuperBest for. I stor og overdreven stil.

Eller kunne det tænkes, at SuperBest i virkeligheden ikke kan leve op til bannerreklamens løfter – og i stedet burde have lukket kampagnen i helligdagene … Velkommen til en af online markedsføringens faldgruber og glædelig jul.

Sådan føles bedrag, Plummer

Kan ikke lade være med at tænke på, hvor bedraget ham Plummer må føle sig i disse dage. I al fortrolighed giver han en journalist nogle oplysninger som baggrundsviden. Hvem kan fortænke manden i at tro, det bliver mellem de to.

At se selvsamme fortrolige oplysninger som kioskbasker på landets mest berygtede formiddagsavis, må have været som at få en mavepuster af en damptromle, for den stærkt udskældte hr. Plummer.

Bedraget er til at tage og føle på. Journalister er jo kendt for – eller vil i hvert fald gerne kendes for – at beskytte deres kilder og holde aftaler om fortrolighed. Disse aftaler bliver nu endnu sværere at overbevise kilder om efter denne Plummer sag. Vi journalister har intet at takke vores kollega, forfatteren af Plummer-bogen, for.

Det har Plummer helt sikkert heller ikke. Årsagen til hele denne affære, som Plummer desperat forsøgte at dække over ved at bytte med de fortrolige oplysninger, er nemlig alligevel smidt frem til offentlig beskuelse.

Plummer menes at have været sin kone utro. Det havde han formentlig en god grund til at skjule for hende og for børnene. Det er jo aldeles ubehageligt at blive afsløret som bedrager. 

Kæmper Plummer i disse dage en indædt kamp som både bedrager og den bedragede, så skal han have et pøj-pøj med på vejen herfra. Det må være fortvivlende ubehageligt, som et mareridt.

Men Plummer, sådan føles bedrag … !

Overfaldsmænd går en farlig tid i møde

Bliv tryggere i mørket og giv en eventuel overfaldsmand en ubehagelig overraskelse.

Deltag i et weekendkursus i selvforsvar. For 795 kroner får du intensiv undervisning i effektive metoder, som er lette at lære. Instruktør er cheftræner Henrik Kratlund.

Weekendkurset finder sted lørdag 13. november og søndag 14. november i Valby Kulturhus i København. Begge dage fra kl. 10 – ca. 16.30.

Tag venner, familie og kolleger med til en sjov, varm og lærerig weekend. Vi underviser alle aldre fra 14-99 år. Det kræver ingen særlig fysik eller forkundskaber at lære vores teknikker.

Tilmelding sker efter først til mølle princippet. Meld dig straks til et super kursus i selvforsvar.

Genial måde at spare tøjpenge til ungerne

Dagens overspringshandling – at svælge i ubrugelige nyheder på nettet – berigede mig med en artikel, som helt fejlagtigt var placeret på TV2 under krimi-nyheder. I mine øjne handler den om forbrugerstof.

Artiklen omhandler en amerikansk far, der har udviklet et genialt sparetip, som alle børnefamilier vil kunne nyde godt af. For sin store gerning står han nu til 33 års fængsel. Skandaløst, raser jeg.

Han har ifølge artiklen tørret sin syv-årige datter i tørretumbleren flere gange – ganske givet fordi hun er ved at være for stor til sit tøj. Det står der naturligvis ikke noget om i artiklen, men hvornår har journalister også nogensinde gidet interessere sig for bevæggrunde og gode argumenter. En enkelt gang på fuldt varmeprogram i tumbleren, og vupti, så kan datteren igen passe alt sit tøj. Tænk, at det kræver en mandehjerne at udtænke den geniale plan, for guderne skal da vide, at enhver husmor jo i forvejen har gået med den basale viden om, at tumbleren får alting til at krympe.

Datteren er et omvandrende bevis på, at der er mange penge at spare på tøjbudgettet. Hun er ifølge artiklen kun en meter høj på trods af sine syv år. Det vil sige at hun har kunnet passe det samme tøj i rigtig mange år nu.

Artiklen siger ikke noget om, præcist hvor mange penge familien har sparet på indkøb af tøj og heller ikke hvor ofte man bør tørretumble sit barn for at skrumpevirkningen holder.

Se artiklen her:  Sådan sparer du på tøjbudgettet

Øverst på ordet blomkålstud

Jeg er gået over i den anden grøft. Hvor andre gør hvad de kan for at blive nævnt på nettet så ofte som muligt, har jeg fundet en niche i den modsatte retning.

Jeg har udviklet et decideret værdiløst tidsspilde, som jeg bruger på dage, hvor jeg har været koncentret alt for mange timer med mine tekstopgaver.

 Jeg prøver at komme i tanke om ord, jeg ikke har hørt længe, og tjekker dem derefter på Google.

Ordet blomkålstud giver som afsløret i forrige indlæg kun fire søgeresultater.

 Jeg har derfor besluttet mig for at jeg vil forsøge at ligge øverst på ordet blomkålstud på Googles søgemaskine. Link til denne side på ordet og revolutionér verden i ubemærket grad sammen med mig.

Vi får virkelig noget at fortælle vores oldebørn om …

Hvor er blomkålstud blevet af

Inspireret af et nært kig på mig selv i spejlbilledet i morges – inden jeg fik brillerne på – fik helt spontant mine tanker til at kredse om ordet; blomkålstud.

Hvornår har jeg sidst søgt på Google efter den meget markante beskrivelse af en stor, svampet næse med meget åbne porer, tænkte jeg ved mig selv og skyndte mig til tastaturet for at prøve.

Sølle fire søgeresultater dukkede op på Google, når jeg skrev: Blomkålstud.

Nu er jeg måske nummer fem. Jeg skal da lige ind og se efter ved lejlighed ;o)